kære læsere
Efter en middagslur har vi været videre på første dags opdagelser.
Op ad en bakke til en stor åben plads Piazza qurinale, hvor præsidenten har sin officielle bolig.
Fra pladsen er der en storslået udsigt over Rom helt til Peterskirken.
Næste store a ha oplevelse var, da vi gennem små gågader pludselig stod ved Fontana de Trevi. Nicola Salvis dramatiske springvand ligner nærmest en brudende flod. Neptun i midten flankeres af to tritoner. Den ene kæmper for at tæmme en vild havhest og den anden er mere rolig
Det er et af de mest besøgte steder i Rom, og vi undrede os over pludselig at se så mange mennesker. Fontænen har også været kulisse i mange berømte film bl a. med Audry hepburn, “pricessen holder fridag”
Fontænen gør et storslået indtryk.
Da vi gik derfra kom vi lige forbi kirken Santa Maria in Via. Vi så at der kl 16,45 skulle være koncert, og så som en ekstra appelsin i turbanen fik vi både, Couperin, J.S.Bach og Mozarts “ Te Deum “ foræret. Sikke en oplevelse og et held.Else opdagede også en moderne julekrybbe. Maria og Josef på vej til folketælling. “Hun fødte sit barn og lagde ham i en krybbe, for der var ikke rum for dem i herberget”
Næste stop var Caffe Greco i Via Condotti. Det var mødestedet for alle danske forfattere og kunstnere i Rom. Her i den stue, hvor vi fik en capputina har H. C. Andersen og Bertel Thorvaldsen drøftet livets problemer. Andersen havde et værelse oven over cafeen. Krøyer Grieg og mange andre har også været der.
Endnu to berømtheder i Caffe Greco
Ved ingangen hang et papirklip af HCAndersen.
For enden af gaden ligger den Spanske trappe. Således kaldet, fordi den spanske ambassadør havde sin bolig der. Trappen er fra 1600 tallet og fra toppen er der en stor og imponerende udsigt over Rom.
Så gik turen hjemad. Vi har gået 12 km i dag