7. rejsebrev Rom 2019

kære læsere

Efter en middagslur har vi været videre på første dags opdagelser.

Op ad en bakke til en stor åben plads Piazza qurinale, hvor præsidenten har sin officielle bolig.

Fra pladsen er der en storslået udsigt over Rom helt til Peterskirken.

Næste store a ha oplevelse var, da vi gennem små gågader pludselig stod ved Fontana de Trevi.  Nicola Salvis dramatiske springvand ligner nærmest en brudende flod. Neptun i midten flankeres af to tritoner. Den ene kæmper for at tæmme en vild havhest og den anden er mere rolig

Det er et af de mest besøgte steder i Rom, og vi undrede os over pludselig at se så mange mennesker. Fontænen har også været kulisse i mange berømte film bl a. med Audry hepburn, “pricessen holder fridag”

Fontænen gør et storslået indtryk.

Da vi gik derfra kom vi lige forbi kirken Santa Maria in Via. Vi så at der kl 16,45 skulle være koncert, og så som en ekstra appelsin i turbanen fik vi både, Couperin, J.S.Bach og Mozarts “ Te Deum “ foræret. Sikke en oplevelse og et held.

Else opdagede også en moderne julekrybbe. Maria og Josef på vej til folketælling. “Hun fødte sit barn og lagde ham i en krybbe, for der var ikke rum for dem i herberget”

Næste stop var Caffe Greco i Via Condotti. Det var mødestedet for alle danske forfattere og kunstnere i Rom. Her i den stue, hvor vi fik en capputina har H. C. Andersen og Bertel Thorvaldsen drøftet livets problemer. Andersen havde et værelse oven over cafeen. Krøyer Grieg og mange andre har også været der.




Endnu to berømtheder i Caffe Greco

Ved ingangen hang et papirklip af HCAndersen.
For enden af gaden ligger den Spanske trappe. Således kaldet, fordi den spanske ambassadør havde sin bolig der. Trappen er fra 1600 tallet og fra toppen er der en stor og imponerende udsigt over Rom.



Så gik turen hjemad. Vi har gået 12 km i dag

8. Rejsebrev Rom 2019

Kære læsere

Solen skinnede i dag på vores tur til Colloseum og Forum Romanum.

På indersiden af Titus buen ser man tydeligt den syvarmede jødiske lysestage.  Som de sejrrige romerne bragte med hjem fra templet i Jerusalem. År 70 var et skæneår for jøderne, som blev drevet i landflygtighed efter at templet var blevet ødelagt i år 70 e. Kr. F.

Det 3. Foto er fra Via Sacra med Septimus Severus buen i den anden ende af pladsen

Kærlig hilsen og tak for hilsener her til Rom

I morgen besøger vi Vatikanet og det Sixtinske kapel

5. Rejsebrev Rom 2019

Kære læsere

  Flyet er stærkt forsinket, ca 2 timer. Der har været tale om dårligt vejr i Rom, og det har givet mig ventetid i Bruxelles, hvor jeg skulle mellemlande.

Rejsen gik fint og de hentede noget ind.  Vi har lige spist italiensk mad og nu forbereder vi edagen i morgen

4. rejsebrev Rom 2019

2. rejsebrev Rom 2019

Vor tidsregning

Hvordan kan vi vide at vi lever i 2019 efter Kristi fødsel? Forklaringen kommer her.

En munk, Dionysius Exiguus (525 e. Kr. f) satte sig for at finde ud at Jesu fødselsår. Han gjorde det ud fra årstallet for Rom grundlæggelse 753 før vor tidsregning. Jesu fødsel blev fastsat til 25. december og det første år blev kaldt for år 1. Der findes ikke noget år 0.

Men fastsættelsen af Jesu fødselsår støder også på nogle vanskeligheder idet evangeliers oplysninger er modstridende. I flg Matthæus evangeliet bliver Jesus født medens Herodes den Store regerer fra 37 f. Kr. f. til 4 f. Kr. f.. Dvs. at fortællingen om flugten til Ægypten og barnemordet i Bethlehem sker efter Herodes død.

Efter Lukas evangeliet falder Jesu fødsel sammen med folketællingen under Quirinius som landshøvding og den fandt sted i år 6 e. Kr. f.

Begge dele kan ikke være rigtige. Det mest sandsynlige er at munken Dionysius lavede en regnefejl, og derfor kan Jesu fødselsår ikke fastlægges med sikkerhed. Den ligger mellem år 4 f. Kr. f. og år 6. e. Kr. f.

Myten om Romulus og Remus

Vores tidsregning tager altså sit udgangspunkt i Roms grundlæggelse.

Der knyttes nogle myter til Roms grundlæggelse. Historikeren Livius fortæller at stammen manglede nogle kvinder. Derfor indbød man de omkringboende sabinere til fest og iscensatte en massebortførelse af deres kvinder.

Romulus og Remus var to brødre.

Sagnet om Romulus og Remus fortæller, at de nedstammede fra Æneas, der var søn af gudinden Venus, og sammen grundlagde de Rom

Sagnet foræller, at Rhea Silvia, datter af kong Numitor, blev gravid med krigsguden Mars og fik tvillinger. Men kongens onde bror, Amulius, gjorde Rhea Silvia til vestalinde (tempeltjenerinde’) efter at have frataget Numitor tronen.

Rhea Silvia blev dræbt af Amulius, hvorefter han satte tvillingerne ud i en lille båd på Tiberen. De strandede lidt længere nede ad floden, hvor en hunulv  ammede dem og tog sig af dem, indtil hyrden Faustulus fandt dem.

Da de blev voksne, fortalte Faustulus dem sagens rette sammenhæng, og sammen med Numitor afsatte de Amulius. Herefter lod Numitor Romulus og Remus grundlægge en ny by.

Både Romulus og Remus tog varsler, men Romulus’ faldt bedst ud.

Han byggede den første vold omkring byen på Palatinerhøjen, men Remus sprang i vrede og foragt over muren, hvorefter han blev dræbt af Romulus.

Romulus herskede i mange år som den første af Roms syv konger og blev til sidst optaget i himlen.

De ældste dele af af Rom stammer fra det 8. århundrede før Kr. f. I de følgende århundrede herskede etruskiske konger. Gåden om hvor etruskerne kom fra er vist stadig uløst, men de har efterladt sig talrige kulturelle spor, så man kan se, at de havde en meget høj standard. Flere museer har store samlinger af etruskisk kunst.Udenfor Rom finder vi byen Tarquinia med værdifuld etruskisk samling og gravmalerier. Indenfor Roms grænser er i Villa Giulia en stor etruskisk samling.Den mest brømte bronzskulptur er den af ulvinden i Capitolmuseerne fra 700 tallet. De to tvillinger Romulus og Remus er tilføjet i 1400 tallet

Roms 7 høje

Mest berømt er Palatiner højen, som i dag er Roms centrum. Mellem højene og i dalene opstod der pladser bl. a. Forum Romanum. De andre er Aventin, Celio, Esquillin, Viminal, Quirinal og Capitol

Efter etruskerne

En række konsuler havde i årene derefter magten indtil Julius Cæsar.

Julius Cæsar

F. 100 f. Kr. f. og myrdet 15. marts 44 f. Kr. f. Cæsar var en stor militærstrateg og overraskede den ene gang efter den anden romerne.

Tilnavnet Cæsar betyder "elefant" på fønikisk, da der i antikken forlød en tradition om, at en af Cæsars forfædre havde dræbt en elefant i kamp mod fønikerne.[1]

Cæsar rejste til Rhodos for at studere filosofi (naturvidenskab på den tid) og blev på vejen dertil bortført af pirater. Han lovede piraterne at han nok skulle sørge for at de blev fanget og henrettet. I fangenskabet overtalte han sine fangevogtere til at forhøje hans løsepenge, hvilket øgede hans prestige i Rom. Da han var blevet frigivet, organiserede han en flåde, fangede sørøverne og lod dem korsfæste nøgne.

I 60 f.Kr. indgik Cæsar en alliance med to andre ledende politikereCrassusog og . Pompejus Pompejus giftede sig med Cæsars datter Julia Caesaris. Denne første uofficielle alliance er senere blevet kaldt "Det første triumvirat". Triumviratet signalerede som tidligere nævnt enden på den romerske republik.

De tre magtfulde mænd delte  Romerriget imellem sig: Cæsar fik Gallien, Pompejus fik Spanien og Crassus fik Syrien.

Allerede i 58 f.Kr. blev Cæsar prokonsul (statholder) over Gallien. Som prokonsul i Gallien fra 58 til 49 f.v.t. førte han krig mod forskellige folkeslag. Han besejrede helvetierne i 58 f.Kr., det belgiske forbund i 57 f.Kr., og i 55 f.Kr. forsøgte han at invadere England. I 52 f.Kr. besejrede han en union af gallere. Alle disse fremstød blev rapporteret til senatet i rapporter, som er bevaret i afskrifter.

Crassus blev dræbt i 53 f.Kr. i kamp med partherne, hvorefter der udbrød en tvist mellem Cæsar og Pompejus, da Pompejus blev i Rom og fik mere og mere magt. I 50 f.Kr. blev Cæsar af senatet beordret til at opløse sin hær. Men Cæsar nægtede, og borgerkrig brød ud. Han krydsede floden Rubicon den 10. januar 49 f.Kr. med ordene "terningen er kastet" (latin: jacta est alea) og forfulgte derefter Pompejus til Brundisium i håbet om at lappe sammen på deres ti år gamle aftale. Men Pompejus undgik ham, og han udførte en utrolig 27-dages march til Spanien, for at udradere Pompejus' folk der. Derefter vendte Cæsar tilbage østpå, for at udfordre Pompejus i Grækenland. Den 10. juli 48 f.Kr. undgik Cæsar med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus. Men ved Pharsalos i Grækenland lykkedes det ham at slå Pompejus. Cæsar blev konsul i 4 år, mens Pompejus flygtede til Egypten, hvor han blev snigmyrdet af en officer under befaling af Ptolemaios 13. af Ægypten.

Diktatortiden]

Cæsars død i senatet, 44. f.Kr.
Malet af Jean-Léon Gérôme i 1867

Cæsar var dog ikke tilfreds. Han drog til Egypten, hvor han støttede Kleopatra VII, der blev hans kone ved egyptisk lov (ikke ved romersk lov). Medens han med sine få tropper opholdt sig i Alexandria, udbrød der et oprør, hvorved Cæsar kom i den yderste fare og længe blev holdt indespærret (alexandrinske krig oktober 48-marts 47). Først da der kom undsætning, slap Cæsar ud. Hans næste forehavende var at berolige Orienten,

I 46 f.v.t. blev Cæsar for en ti-års-periode diktator. I 44 f.v.t erklærede han sig selv diktator og konsul på livstid og blev kaldt Pater Patriae (Landsfader) og tog titlen Imperator. Hans kalenderreform byggede på solåret i stedet for måneåret og er stadig grundlag for den kalender, som vi benytter i dag. Måneden juli blev opkaldt efter ham. Han grundlagde over 20 kolonier i Gallien, Spanien og i Nordafrika og arrangerede kornuddeling til de fattige i Rom. Statuer af ham blev opstillet på linje med de oldgamle konger, og han havde en gylden trone i senatet og på tribunatet.

Han blev myrdet den 15. marts i 44 f.v.t. i Pompejus' Teater (hvor senatet mødtes efter at senatshuset var nedbrændt). Ifølge overleveringen stod en gruppe senatorer anført af brødrene Decimus Junius Brutus og Marcus Junius Brutus og af Gaius Cassius Longinus bag mordet, da de var bange for Cæsars magt var blevet for stor;

De sammensvorne lokkede Cæsar til Forum under foregivende af at ville forelægge ham et bønskrift, og opholdt samtidig hans næstkommanderende Marcus Antonius, hvis fysiske styrke de frygtede, andetsteds. Publius Servilius Casca skulle angribe Cæsar som den første, men var så skrækslagen at han kun sårede ham overfladisk, og Cæsar greb Cascas arm og råbte på latin "hvad gør du, Casca, din skurk?". Casca råbte da på græsk til sine medsammensvorne: "αδελφοι βοήθει!" /adelfoi boethei/ ("Hjælp mig, brødre!") De sammensvorne faldt over Cæsar, og de senatorer, som ikke var den del af komplottet, flygtede i panik. Gaius Julius Cæsars sidste ord var ikke, som hos Shakespeare, "også du, Brutus", men Suetonius nævner at Cæsar i sin dødskamp fik øje på vennen Marcus Brutus blandt sine mordere, og udbrød på græsk "καί σύ τέκνον" /kai sy, teknon/ (bogstaveligt "også du, barn?"; mere mundret oversat "også du, min søn?"). Plutarch nævner kun, at Cæsar, da han havde opgivet håbet, skjulte sit ansigt med sin toga for at dø med værdighed. Cæsar blev slået ihjel med 23 knivstik.

Efter Cæsars død udbrød en magtkamp mellem hans adopterede søn og grandnevø, den 19-årige Gajus Octavianus, kaldet Octavian, Cæsars medarbejder og medkonsul Marcus Antonius og Cæsars mordere sammen med Brutus og dennes svoger Gajus Cassius Longinus.. Octavian vandt magtkampen og blev i 27 f.Kr. den første romerske kejser under navnet Augustus.

3. rejsebrev Rom 2019

3. rejsebrev Rom

Roms første tid

Grundlæggelsen 753 er alle forskere stort set enige om. I de første århundreder dominerede etruskerne Rom. De havde deres egen finde kultur, vægmalerier, skulpturer mm. Den sidste i dynastiet var Tarquinius den Stolte. Derefter blev de drevet ud og den første republik blev dannet.

Republikken blev styret af to konsuler, som valgtes hvert år.

Julius Cæsar f. 100 f. Kr.f. og myrdet 44. f Kr. f. Derefter kommer Antonius Oktavian, som får gjort op med Cæsars mordere og så selv tog magten under navnet Augustus. Han reagerer fra 27 f. Kr. f. til 14 e. Kr. f.. "Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus, at alverden skulle skrives i mandtal, Den første indskrivning skete medens Quirinius var landshøvding i Syrien". Det er den Augustus der nævnes i Luk evangeliets juleevangelium.

Roms næste storheds periode går indtil ca 400, da landet bliver truet og erobret af Longobarderne og horder fra Sibirien. Men de store byggerier foregår i de århundreder.

Da Rom mangler frisk vand, bliver der bygget kilometer lange akvadukter både i Italien og over overalt, hvor Romerne havde herredømmet.

2. rejsebrev Rom 2019

Vor tidsregning

Hvordan kan vi vide at vi lever i 2019 efter Kristi fødsel? Forklaringen kommer her.

En munk, Dionysius Exiguus (525 e. Kr. f) satte sig for at finde ud at Jesu fødselsår. Han gjorde det ud fra årstallet for Rom grundlæggelse 753 før vor tidsregning. Jesu fødsel blev fastsat til 25. december og det første år blev kaldt for år 1. Der findes ikke noget år 0.

Men fastsættelsen af Jesu fødselsår støder også på nogle vanskeligheder idet evangeliers oplysninger er modstridende. I flg Matthæusevangeliet bliver Jesus født medens Herodes den Store regerer fra 37 f. Kr. f. til 4 f. Kr. f.. Dvs. at fortællingen om flugten til Ægypten og barnemordet i Bethlehem sker efter Herodes død.

Efter Lukas evangeliet falder Jesu fødsel sammen med folketællingen under Quirinius som landshøvding og den fandt sted i år 6 e. Kr. f.

Begge dele kan ikke være rigtige. Det mest sandsynlige er at munken Dionysius lavede en regnefejl, og derfor kan Jesu fødselsår ikke fastlægges med sikkerhed. Den ligger mellem år 4 f. Kr. f. og år 6. e. Kr. f.

Myten om Romulus og Remus

Vores tidsregning tager altså sit udgangspunkt i Roms grundlæggelse.

Der knyttes nogle myter til Roms grundlæggelse. Historikeren Livius fortæller at stammen manglede nogle kvinder. Derfor indbød man de omkringboende sabinere til fest og iscensatte en massebortførelse af deres kvinder.

Romulus og Remus var to brødre.

Sagnet om Romulus og Remus fortæller, at de nedstammede fra Æneas, der var søn af gudinden Venus, og sammen grundlagde de Rom

Sagnet foræller, at Rhea Silvia, datter af kong Numitor, blev gravid med krigsguden Mars og fik tvillinger. Men kongens onde bror, Amulius, gjorde Rhea Silvia til vestalinde (tempeltjenerinde’) efter at have frataget Numitor tronen.

Rhea Silvia blev dræbt af Amulius, hvorefter han satte tvillingerne ud i en lille båd på Tiberen. De strandede lidt længere nede ad floden, hvor en hunulv ammede dem og tog sig af dem, indtil hyrden Faustulus fandt dem.

Da de blev voksne, fortalte Faustulus dem sagens rette sammenhæng, og sammen med Numitor afsatte de Amulius. Herefter lod Numitor Romulus og Remus grundlægge en ny by.

Både Romulus og Remus tog varsler, men Romulus’ faldt bedst ud.

Han byggede den første vold omkring byen på Palatinerhøjen, men Remus sprang i vrede og foragt over muren, hvorefter han blev dræbt af Romulus.

Romulus herskede i mange år som den første af Roms syv konger og blev til sidst optaget i himlen.

De ældste dele af af Rom stammer fra det 8. århundrede før Kr. f. I de følgende århundrede herskede etruskiske konger. Gåden om hvor etruskerne kom fra er vist stadig uløst, men de har efterladt sig talrige kulturelle spor, så man kan se, at de havde en meget høj standard. Flere museer har store samlinger af etruskisk kunst.Udenfor Rom finder vi byen Tarquinia med værdifuld etruskisk samling og gravmalerier. Indenfor Roms grænser er i Villa Giulia en stor etruskisk samling.Den mest brømte bronzskulptur er den af ulvinden i Capitolmuseerne fra 700 tallet. De to tvillinger Romulus og Remus er tilføjet i 1400 tallet

Roms 7 høje

Mest berømt er Palatiner højen, som i dag er Roms centrum. Mellem højene og i dalene opstod der pladser bl. a. Forum Romanum. De andre er Aventin, Celio, Esquillin, Viminal, Quirinal og Capitol

1. rejsebrev Rom 2019

1. Rejsebrev om Rom 06.12.2019

Se nu skal vi til Rom. Bare i 7 dage fra 20.-27. december 2019. Forud for vores rejse ligger nogle forberedelser.
Som præst og kristen er det nærliggende at fortælle om, hvordan kristendommen kom til Rom og i trehundrede tallet blev den fremherskende tro i hele romerriget.

Peters og Paulus historie

Fra Ny Testamente ved vi at Paulus kom til Rom omkring år 59. Vi ved at der har været kristne der før han kom. Desuden er det sandsynligt at Peter har været der endnu før. Traditionen siger, at fra år 42 har Peter stået i spidsen for en stadigt voksende menighed i Rom. Jeg finder det yderst sandsynligt at der efter Jesu korsfærstelse ca år 30 eller 33 er kommet kristne til Italien og det eneste sted ville være Rom og havnebyen Puteoli hvor der var jødiske synagoger.
Så længe Kejser Augustus levede regerede fra år 27 før Kristus til år 14 efter Kristus er der kun spor efter jødiske synagoger. De følgende kejsere Caligula, Claudius og sidst og værst Nero blev der mere og mere fokus på den nye tro. Kulminationen er i år 64, hvor Rom står i brand og de kristne får skylden. Det giver Nero anledningen til en voldsom udrensning i blandt de kristne, som på det tidspunkt har dannet såkaldte Tituli, dvs. menigheder. Først opstået som en husmenighed og siden mere organiseret med præst. Man mener at Peter fik en slags status som biskop.
Paulus og Peter har muligvis virket samtídig i Rom. Rygterne vil vide, at det var Kejser Nero (54-68) selv, der havde foranstaltet branden med det formål at skaffe plads til sit ambitiøse nybyggeri. Imidlertid lagde Nero skylden på andre især kristne. En anekdote fortæller, at da kristenforfølgelserne begyndte var Peter på vej fra Rom ad Via Appia. Der mødte han en mand, som kom bærende med et kors. Peter spurgte hvor han skulle hen, og da var det Jesus der sagde, at han var på vej til at blive korsfæstet igen. Så vendte Peter om og blev korsfæstet med hovedet nedad.
Selvom det gik hårdt ud over de kristne ved den lejlighed kunne intet standse kristendommens udbredelse. Den sidste forfølgelse var under Kejser Diocletian 284-305. Så de opnåede trosfrihed i 313 under Konstantin den Store. Kristendommen bredte sig med stor hast i det romerske imperium. Der var omfattende kirkebyggerier, den første Peters kirke blev bygget over Peters grav.

Konstantin den Store flytter focus til Konstantinopel

det nuværende Istanbul fra år 330. Kristendommen bliver rigs religion og den eneste tilladte 391
I Rom gik det tilbage og katastrofen indtrådte da Vestgoterne brød ind over grænserne øst og nord.
I 410 erobrede og plyndrede visigoterne under Kong Alerik Rom i 3 dage, hvorefter de oprettede et varigt rige i Sydgallien og Spanien. 406-407 gik vandaler, alanere, svebere og burgundere over Rhingrænsen. Hæren i Britannia blev sat ind imod dem med det resultat, at det romerske styre i denne del af riget ophørte. Burgunderne etablerede sig som forbundsfæller i Østgallien, og vandalerne fortsatte til Nordafrika, hvor de skabte et selvstændigt rige, som i 455 på ny angreb og plyndrede Rom. Få år i forvejen, i 451, var hunnerkongen Attilas nomadeherredømme over Centraleuropas germanske stammer blevet brudt ved Slaget på De Katalauniske Marker, hvor visigoternes alliance med Romerriget var afgørende for sejren.
Puh ha sikke en historie. Rom er helt i knæ.

Paven blev siddende i rom og det får betydning for en vigtig begivenhed i europas historie. År 768 bliver Karl konge og hans agt er det at genrejse det romerske imperium. I år 800 lader han sig krone i domkirken i Aachen, hvor hans tronstol endnu kan ses. (Lige en tilføjelse: da Napoleon 1804 blev kronet til kejser tog han resolut kronen ud af hånden på paven og satte den på sit eget hoved for at manisfestere, at han ikke var underlagt nogen pave, men det var den samme krone/ eller kopi han brugte.)