1. rejsebrev Rom 2019

1. Rejsebrev om Rom 06.12.2019

Se nu skal vi til Rom. Bare i 7 dage fra 20.-27. december 2019. Forud for vores rejse ligger nogle forberedelser.
Som præst og kristen er det nærliggende at fortælle om, hvordan kristendommen kom til Rom og i trehundrede tallet blev den fremherskende tro i hele romerriget.

Peters og Paulus historie

Fra Ny Testamente ved vi at Paulus kom til Rom omkring år 59. Vi ved at der har været kristne der før han kom. Desuden er det sandsynligt at Peter har været der endnu før. Traditionen siger, at fra år 42 har Peter stået i spidsen for en stadigt voksende menighed i Rom. Jeg finder det yderst sandsynligt at der efter Jesu korsfærstelse ca år 30 eller 33 er kommet kristne til Italien og det eneste sted ville være Rom og havnebyen Puteoli hvor der var jødiske synagoger.
Så længe Kejser Augustus levede regerede fra år 27 før Kristus til år 14 efter Kristus er der kun spor efter jødiske synagoger. De følgende kejsere Caligula, Claudius og sidst og værst Nero blev der mere og mere fokus på den nye tro. Kulminationen er i år 64, hvor Rom står i brand og de kristne får skylden. Det giver Nero anledningen til en voldsom udrensning i blandt de kristne, som på det tidspunkt har dannet såkaldte Tituli, dvs. menigheder. Først opstået som en husmenighed og siden mere organiseret med præst. Man mener at Peter fik en slags status som biskop.
Paulus og Peter har muligvis virket samtídig i Rom. Rygterne vil vide, at det var Kejser Nero (54-68) selv, der havde foranstaltet branden med det formål at skaffe plads til sit ambitiøse nybyggeri. Imidlertid lagde Nero skylden på andre især kristne. En anekdote fortæller, at da kristenforfølgelserne begyndte var Peter på vej fra Rom ad Via Appia. Der mødte han en mand, som kom bærende med et kors. Peter spurgte hvor han skulle hen, og da var det Jesus der sagde, at han var på vej til at blive korsfæstet igen. Så vendte Peter om og blev korsfæstet med hovedet nedad.
Selvom det gik hårdt ud over de kristne ved den lejlighed kunne intet standse kristendommens udbredelse. Den sidste forfølgelse var under Kejser Diocletian 284-305. Så de opnåede trosfrihed i 313 under Konstantin den Store. Kristendommen bredte sig med stor hast i det romerske imperium. Der var omfattende kirkebyggerier, den første Peters kirke blev bygget over Peters grav.

Konstantin den Store flytter focus til Konstantinopel

det nuværende Istanbul fra år 330. Kristendommen bliver rigs religion og den eneste tilladte 391
I Rom gik det tilbage og katastrofen indtrådte da Vestgoterne brød ind over grænserne øst og nord.
I 410 erobrede og plyndrede visigoterne under Kong Alerik Rom i 3 dage, hvorefter de oprettede et varigt rige i Sydgallien og Spanien. 406-407 gik vandaler, alanere, svebere og burgundere over Rhingrænsen. Hæren i Britannia blev sat ind imod dem med det resultat, at det romerske styre i denne del af riget ophørte. Burgunderne etablerede sig som forbundsfæller i Østgallien, og vandalerne fortsatte til Nordafrika, hvor de skabte et selvstændigt rige, som i 455 på ny angreb og plyndrede Rom. Få år i forvejen, i 451, var hunnerkongen Attilas nomadeherredømme over Centraleuropas germanske stammer blevet brudt ved Slaget på De Katalauniske Marker, hvor visigoternes alliance med Romerriget var afgørende for sejren.
Puh ha sikke en historie. Rom er helt i knæ.

Paven blev siddende i rom og det får betydning for en vigtig begivenhed i europas historie. År 768 bliver Karl konge og hans agt er det at genrejse det romerske imperium. I år 800 lader han sig krone i domkirken i Aachen, hvor hans tronstol endnu kan ses. (Lige en tilføjelse: da Napoleon 1804 blev kronet til kejser tog han resolut kronen ud af hånden på paven og satte den på sit eget hoved for at manisfestere, at han ikke var underlagt nogen pave, men det var den samme krone/ eller kopi han brugte.)